BEHANDLING:
I de tilfælde, hvor der kan påvises en årsag, handler det om at behandle årsagen (f.eks. give B12-vitamin ved B12-vitaminmangel) og regulere eller behandle den sygdom, der kan påvises (f.eks. sukkersyge). Den sjældne form for polyneuropati kaldet kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) skyldes antistofdannelse mod nerverne og behandlingen vil hér være at fjerne disse antistoffer f.eks. med immunoglobulin-behandling eller behandling med binyrebarkhormon, prednisolon.
Følenedsættelsen, der følger med polyneuropatien, kan oftest ikke behandles, men foreligger der en nerveindeklemning foruden polyneuropatien vil en kirurgisk frilægning ofte kunne bedre følesansen.
Optræder der neurogene smerter, er der flere muligheder:
Tricykliske antidepressiva (f.eks. imipramin) og antidepressiva af typen SSNRI (f.eks. Xeristar) kan have en virkning. De såkaldte lykkepiller eller SSRI-antidepressiva (f.eks. Cipralex) har ingen eller kun ringe virkning på smerter ved polyneuropati.
Antiepileptica kan ofte have en virkning, og der foreligger undersøgelser som bl.a. viser effekt af karbamazapin (f.eks. Tegretol), lamotrigin, gabapentin og pregabalin (Lyrica), hvorimod bl.a. lægemidlet levetiracetam (Keppra) ikke har vist nogen effekt på smerter.
Lægemidlet Tramadol eller egentlige opioider kan i sjældne tilfælde komme i anvendelse og endelig er der beskrevet virkning af lægemidlet dronabinol (Marinol), der er udviklet af cannabis.
Ved afgrænsede hudområder kan forsøges lokalbehandlet med capsaicin (Qutenza).
Nogle af de nævnte lægemidler er ikke markedsført i Danmark og en del er uden økonomisk tilskud, så behandling kræver forudgående ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om tilladelse og tilskud.
Kraftnedsættelse eller lammelse behandles med hjælpemidler f.eks. en dropfodsskinne eller en rollator. Fysisk aktivitet anbefales altid og undertiden kan det gavne at få et træningsprogram hos en fysioterapeut.
Autonome symptomer som inkontinens, blodtryksfald når man rejser sig, manglende evne til øgning af pulsen ved fysisk aktivitet, unormal svedtendens og forstoppelse kan i nogle tilfælde behandles medicinsk, med kostregulering eller med ændret levestil.
På internettet kan du læse om en lang række alternative tilbud som f.eks. ”anodyne therapy”, hvor hovedbestanddelen er bestråling med infrarødt lys, TNS med forskellige former for el-stimulation og ”naturmedicin” som f.eks. Bio-chrome. Fælles for disse er gode teoretiske overvejelser, men manglende lægefaglig dokumentation for virkningen.
PROGNOSE:
I de fleste tilfælde er polyneuropati en lidelse, der langsomt forværres over årene, men i de tilfælde, hvor polyneuropatrien skyldes en årsag, der kan fjernes (f.eks. B12-vitamin ved B12-vitaminmangel eller ophør af forbrug af alkohol ved alkoholisme), kan der ske en oftest langsom forbedring. Lidt populært sagt kommer en nerve sig med ca. 1 mm om dagen.
SÆRLIGT OM SMÅ-FIBER NEUROPATI:
Små-fiber neuropati er ofte en overset tilstand. Patienter med denne form for nervebetændelse har de samme gener, som angivet ovenfor, men alle undersøgelserne udkommer normale, da de små uisolerede nerver ikke undersøges ved de gængse neurofysiologiske undersøgelser. Da disse nerver bl.a. fører nerveimpulser til regulering af svedfunktionen, er der i de senere år en stigende interesse for en standardiseret neurofysiologisk undersøgelse af svedfunktionen, og flere metoder er kommet i spil.
Små-fiber neuropati ses især hos patienter med sukkersyge, og ofte kan det være første symptom på, at der senere i livet kan konstateres sukkersyge. Det kan derfor i nogle tilfælde være relevant ved denne tilstand at reducere vægten og spare på forbruget af sukker. Nogle gange kan en undersøgelse for ”skjult sukkersyge” være indiceret, en såkaldt ”glucose-belastning”, hvor blodsukkeret følges over nogle timer efter indtagelse af en kendt sukkermængde.
Læs evt mere på hjemmesiden: http://www.smallfiberneuropathy.net
Troels Sørensen, Speciallæge i Neurologi, Herlev, 21.01.2011