Billeder og film fra Madeira

Vi har nu lagt et udvalg på, af de mange billeder og film, vi tog på vores skønne vinterferie på Madeira.

Det var en dejlig uge sammen med Henning og Jytte, vores børn og svigersøn Mads. Vejret var rigtigt godt den første del af ugen, hvor vi gik i shorts og kunne slikke sol og bade i poolen. De sidste par dage var noget køligere og med regn og blæst. Det var en komplet feriepakke med Kulturrejser, som indeholdt ophold på hotel Pestana Bay med all inclusive, tre udflugter: en byvandring i Funchal, en udflugt til Nonnernes Dal og Monte samt en udflugt op over bjergene til Madeiras nordkyst. Ud over de inkluderede ture, tog de unge mennesker på levadavandring i Madeiras fantastiske natur. Inge og jeg var også inde i Funchal torsdag aften, hvor vi spiste og hørte fado-sang.

Hele turens program og beskrivelse af udflugter, kan I læse om på Kulturrejsers hjemmeside her: MADEIRA SPECIAL

Vi kan varmt anbefale at rejse med Kulturrejser. De to danske guider havde bare styr på alt. Hotel og busser var af høj standard.

Billederne findes under fotoalbum: Her

Videoerne findes under video: Her

 

Nye billeder

Der er nu kommet billeder fra Birgit og Prebens guldbryllups weekend i Skærbæk fritidscenter. Det var en fantastisk weekend, hvor vi nød at lære en masse dejlige mennesker at kende. Billederne kan ses i vores fotoalbum her på hjemmesiden.

Så fik jeg endeligt taget mig sammen til at få lagt sommerferiebillederne på hjemmesiden. Der er både billeder fra campingturen, vores tur på Bakken med Jytte og Henning, samt Katrine, Mads og Andreas. Endelig er der også billeder fra Katrines fest på Svanevej.

Derudover er billeder fra Oskar og Williams dåb også lagt på nu.

Sidste nyt november 2015

Jeg har nu lagt alle de billeder og et par videoer jeg tog ved Laila og Prebens kobberbryllup, på vores hjemmeside. De findes under fotoalbum og under video.

Der vil også snart komme billeder fra min 50 års fødselsdag.

Adresselisten for familien Andersen er også blevet opdateret. Hvis i har ændringer eller tilføjelser, så meld endelig tilbage.

Kærlig hilsen
Kim

Free Joomla templates by Ltheme